Hjem Sport Pigerne knust: – Vi ved hvem vi skal hjælpe

Pigerne knust: – Vi ved hvem vi skal hjælpe

af Extra Avisen


Landstræneren så sine spillere blive hårdt ramt af Mia Rejs knæskade, men styrken i truppen er stor, siger han

Pigerne knust: – Vi ved hvem vi skal hjælpe

Rikke Iversen var utrøstelig selv længe efter kampens slutning.

Stregspilleren er holdkammerat med Mia Rej i Odense og styrtede straks efter slutfløjt hen til båren, hvor playmakeren lå og led med sit skadede højre knæ, inden hun endelig blev kørt ud af hallen og videre enten hjem til hotellet eller direkte til undersøgelser.

Det vidste Jesper Jensen ikke præcist, da han stillede op i mixedzone efter en sikker sejr – men med en ekstremt bitter smag oven på det, der ligner en grum knæskade og et farvel til VM for den velspillende playmaker.

Landstræneren vil dog ikke tage sorgerne på forskud.

– Jeg tror, det er for tidligt at sige, om vi skal hente en erstatning herned. Nu må vi lige kigge på det og høre, hvad læge og fysioterapeuter siger til det, og så begynder vi at kigge på, om der eventuelt skal andre herned.

Når man kigger på bruttotruppen har du deciderede playmakere som Nadia Offendal, Laura Damgaard og den korsbåndsskadede Helena Elver stående på listen …

– Der er altid mange i spil til sådan noget, og det gider jeg ikke begynde at gisne om.

Jesper Jensen håber til det sidste, at VM ikke er slut for Mia Rej. Foto: Lars Poulsen
Jesper Jensen håber til det sidste, at VM ikke er slut for Mia Rej. Foto: Lars Poulsen

 

Men formentlig en større rolle til Simone Petersen?

– Man kan sige, at dem, der er udtaget nu, de er selvfølgelig med, fordi vi synes, de udfylder nogle fede roller. Vi så i dag, at Simone nok skal løse en masse ting, og Kristina Jørgensen løser en masse ting, så om Rej er ude i én eller flere kampe, det ser vi på.

Tror du på, hun kan vende tilbage?

– Nej… Jo, jeg håber, men jeg er stoppet med at tro på sådan noget, siger Jesper Jensen og gentager, at det er for tidligt at drage konklusioner.

Simone Petersen til venstre for landstræneren kan få en større rolle under VM. Foto: Lars Poulsen
Simone Petersen til venstre for landstræneren kan få en større rolle under VM. Foto: Lars Poulsen

 

Men uheldet overskyggede i voldsom grad glæden over en sikker sejr i VM-starten.

– Vi ved ikke, hvad det er. Vi må tage det stille og roligt, men det er klart, at det påvirker enormt meget i sådan en gruppe, når sådan noget sker. Mange spiller også sammen med Mia Rej i Odense. Det er altid hårdt at se. Det havde været en perfekt aften uden det uheld.

Nogle græder, andre trøster hinanden – det var hårdt for dem at spille videre …

– Det ER hårdt, og det er der mange ting, der er, men som så mange gange før, så viser dette hold, at det er en enormt stærk enhed, vi har. Der er stor styrke i truppen, og vi ved, hvor vi skal hente hjælpen nu og i det næste døgn, der kommer. Vi ved, hvem vi skal hjælpe, og hvem vi skal holde øje med. Både spillere og ledere kender hinanden så godt efter hånden, at vi nok skal komme igennem det.



Source link

Flere Artikler