Hjem 112 Politiet efterlyste ung kvinde: Gik hjemmefra i natkjole

Politiet efterlyste ung kvinde: Gik hjemmefra i natkjole

af Extra Avisen


Opdateret: Kort efter klokken ni oplyser Nordjyllands Politi, at den unge kvinde er fundet i god behold.

Nordjyllands Politi efterlyser en 22-årig kvinde, som natten til torsdag har forladt sin bopæl i Frederikshavn.

Den unge kvinde kan ikke tage vare på sig selv, og har forladt en adresse på Toftegårdsvej iført natkjole.

Det skriver politiet på Twitter.

Den unge kvinde beskrives som cirka 160 centimeter høj og spinkel af bygning.

Hun halter på det ene ben, og havde som sagt nattøj på, da hun forsvandt i ukendt retning.

Politiet leder med hunde efter kvinden i det område, hvor hun forsvandt, men man vil også rigtig gerne have hjælp fra borgerne.

Politiet opfordrer borgere i området til at kigge i haver og udhuse og kontakte politiet, hvis man mener at have set hende.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.



Source link

Flere Artikler