Hjem Verden Politiske kolleger fyrer Støjberg

Politiske kolleger fyrer Støjberg

af Extra Avisen


Der er nu et flertal som mener, at Inger Støjberg ikke er værdig til arbejdet på Christiansborg. Dermed smider kollegerne den tidligere V-minister ud af Folketinget

Politiske kolleger fyrer Støjberg

Dommen i Rigsretten er uforenelig med at sidde i Folketinget, mener et rødt og blåt flertal på Christiansborg. Foto: Anthon Unger

Der er flertal for at erklære Inger Støjberg uværdig til at sidde i Folketinget efter historisk fængselsdom på 60 dage i Rigsretten.

Flertallet består af Venstre, Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Frie grønne og tre løsgængere.

Senest har Enhedslisten, SF og de tidligere partifæller i Venstre erklæret, at de vil stemme for.

– Det er uforeneligt med hvervet som folketingsmedlem at have fået en ubetinget fængselsdom, siger gruppeformand Karsten Lauritzen, der understreger, at det er en enig folketingsgruppe, der står bag beslutningen.

Flere mangler
I forvejen har både de radikale og Liberal Alliance meldt ud, at de ligeledes finder Støjberg uværdig til at sidde i Folketinget. Det samme har Støjbergs tidligere partifælle Lars Løkke Rasmussen. Ligesom Støjberg er Lars Løkke nu løsgænger i Folketinget.

Også SF mener, at den tidligere V-minister er uværdig i forhold til arbejdet i Folketinget.

‘Rigsrettens dom er ganske hård og klar. Og derfor er det også SF’s holdning, at Inger Støjberg ikke er værdig til at sidde i Folketinget’, skriver SF-formand Pia Olsen Dyhr på Twitter.

S-kilder: Ud med Inger
Socialdemokratiet har endnu ikke meldt ud, om de ønsker at erklære Støjberg uværdig.

Ekstra Bladet erfarer dog fra flere S-kilder, at Socialdemokratiet formentlig også ender med at finde Inger Støjberg uværdig.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil lade hende fortsætte.

Det forventes, at spørgsmålet om, hvorvidt Støjberg skal erklæres uværdig, bliver afklaret ved en afstemning i Folketinget 21. december.

Disse partier mener, at Inger Støjberg er uværdig til at sidde i Folketinget:

Venstre (39 mandater)

Socialistisk Folkeparti (15)

Radikale Venstre (14 mandater)

Enhedslisten (13)

Frie Grønne (3)

Liberal Alliance (3)

Alternativet (1)

Løsgænger Lars Løkke Rasmussen

Løsgænger Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Løsgænger Orla Østerby

Mandater i alt: 91

Disse partier mener, at Inger Støjberg trods dommen er værdig og kan fortsætte i Folketinget:

Dansk Folkeparti (16)

Nye Borgerlige (4)

Mandater i alt: 20

Disse partier mangler fortsat at tage stilling:

Socialdemokratiet

De Konservative

Kristendemokraterne

Vis mere


Vis mindre

———- SPLIT ELEMENT ———-

Hør mere om Inger Støjbergs fremtidsmuligheder i Ekstra Bladets politiske podcast ‘Ingen kommentarer’ herunder eller i din podcastapp.



Source link

Flere Artikler