Hjem Sport Reagerer på Dorph-deltagelse

Reagerer på Dorph-deltagelse

af Extra Avisen


Podcast-vært Troels Bech har ikke noget problem med, at Peter Brüchmann har beklaget Medianos brug af Bechs podcast ‘Bech Bag Bolden’, hvor Jes Dorph-Petersen er med som gæst

Reagerer på Dorph-deltagelse
Troels Bech har podcasten ‘Bech Bag Bolden’, hvor han inviterer gæster ind til en snak om det personlige forhold til fodbold. Foto: Anders Brohus

Den 27. december bragte podcastsitet Mediano et afsnit af ‘Bech Bag Bolden’, hvor den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen fik en snak med Troels Bech omkring, hvordan fodbold har påvirket Dorphs liv.

Der blev snakket om Dorphs forhold til Hellerup IK, FC København, og hvordan fodbold har været med til at hjælpe den tidligere TV 2-profil.

I fredagens afsnit af ‘Fredagsfrokosten’, der også er en Mediano-podcast, beklagede chefredaktør, Peter Brüchmann, at man bragte afsnittet af ‘Bech Bag Bolden’, hvor Jes Dorph var med.

– (…) det er svært for mig at formulere det her uden at dømme Jes Dorph, og jeg ønsker ikke at gå ind i diskussionen om MeToo, men jeg tog en forkert beslutning. Det vil jeg gerne beklage, siger Peter Brüchmann i det seneste afsnit af podcasten ‘Fredagsfrokosten’.

Peter Brüchmann har ikke ville uddybe omkring, hvorfor han ikke synes podcasten med Jes Dorph er relevant.
Peter Brüchmann har ikke ville uddybe omkring, hvorfor han ikke synes podcasten med Jes Dorph er relevant.

Troels Bech synes ikke, det er et problem, at Mediano har fjernet podcasten, da det udelukkende er et valg, de har truffet.

– Det har jeg ingen problemer med. Jeg har det forhold til Mediano, at vi har en rigtig godt samarbejde, men vi har ikke nogen indblanding i den forstand, at jeg laver de udsendelser, der giver mening for mig, og så får de dem tilsendt, og det er indtil videre oplevelsen, at det er noget begge parter er utrolig tilfredse med, siger Bech, da Ekstra Bladet fanger ham på telefon.

Den tidligere fodboldtræner synes heller ikke, at beslutningen om at tage Jes Dorph med i podcasten var forkert.

– Jeg har ikke fået reaktioner på det selv, og jeg har ingen problemer med, hvis folk reagerer. Jeg holder mig til det, jeg står op for, nemlig hvad hverdagen i fodbold og med fodbold er, og har det haft nogen værdi i forhold til, når ens hverdag vender på hovedet.

Bech fortæller dertil, at det er sværere at udstå sin straf fra den folkelige domstol end den juridiske med henblik på #MeToo-sagen.

Jes Dorph-Petersen fortæller i podcasten, at fodbolden var med til at hjælpe ham igennem den svære periode efter #MeToo-sagen. Foto: Emil Agerskov
Jes Dorph-Petersen fortæller i podcasten, at fodbolden var med til at hjælpe ham igennem den svære periode efter #MeToo-sagen. Foto: Emil Agerskov

 

Jes Dorph-Petersen selv havde ikke meget at tilføje til sagen, da Brüchmann ikke var kommet med en reel forklaring om, hvorfor han beklagede, at podcasten blev bragt.

‘Jeg kan desværre ikke kommentere Peter Brüchmanns beslutning, fordi han ikke vil begrunde den. Og derfor ved jeg ikke, om Peter reagerer på min blotte tilstedeværelse eller noget, jeg måtte have sagt,’ skriver Dorph i en mail til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet var tirsdag i kontakt med Peter Brüchmann, men han ønsker ikke at uddybe sin forklaring yderligere.

Afsnittet med Jes Dorph er blevet fjernet fra Medianos hjemmeside, men kan stadig høres på Spotify og Soundcloud.



Source link

Flere Artikler