Hjem Underholdning Reality-skønhed forlovet: – Helt i chok

Reality-skønhed forlovet: – Helt i chok

af Extra Avisen


‘Ex on the Beach’-profil og tidligere Miss Danmark-finalist Camilla Thoby blev overrasket af sin kæreste Christian, da han i går aftes pludselig hev en ring frem

Reality-skønhed forlovet: – Helt i chok
Camilla Thoby er en glad kvinde i disse dage. Juleaften friede kæresten Christian, men der er ingen planer om bryllup i nærmeste fremtid. Foto: Dplay / Discovery Networks

Det kan godt være, vi alle er hæmmet af den omsiggribende pandemi, men for Camilla Thoby, der hele to gange har fået fyrene til at savle i ‘Ex on the Beach’, vil 2021 altid stå som noget helt specielt.

På juleaften i går blev den tidligere Miss Danmark-finalist fra 2015 således friet til af kæresten, pædagogen Christian på 37, som hun mødte i september 2020.

– Tusind tak!, siger en overlykkelig Camilla Thoby, da Ekstra Bladet ønsker tillykke med forlovelsen.

Hun fortsætter:

– Jamen, det er så surrealistisk. Jeg har stadig ikke forstået det. Jeg havde slet ikke regnet med det, så jeg var helt i chok. Gaven, jeg åbnede, var et par målmandshandsker, fordi jeg var ‘en keeper’ (en, man ønsker at beholde, red.), og så satte han sig derefter på knæ, siger Camilla.

Artiklen fortsætter under opslaget …

Ikke børn lige nu
Turtelduerne fik et godt øje til hinanden, da Christian begyndte at træne i et fitnesscenter, hvor Camilla arbejder – og siden opstod der sød musik.

Tidligere har Camilla været kæreste med ‘Paradise Hotel-deltageren Daniel Rosendal, men nu er det altså romantiske Christian, hun elsker og vil have børn med.

– Der er intet nyt på babyfronten. Tænker, vi venter lidt endnu. Jeg har ikke lige så travlt, som han har, fortæller Camilla, som da også – i modsætning til Christian – har et barn fra et tidligere forhold.

Artiklen fortsætter under opslaget …

Bad om datterens hånd
– Skal I så giftes inden for et år, som nogen mener, man efter gammel skik bør?

– Nej, slet ikke. Det vil vi gerne lige vente et par år med! Christian har aldrig villet forloves eller giftes, men så skiftede han hurtigt mening, efter at vi blev forelskede, så han ville gerne udtrykke sin kærlighed sådan. Men der er ikke planer om bryllup lige nu, siger Camilla Thoby, der gerne uddyber, hvordan frieriet foregik.

– Han købte ringen for en lille måned siden og ville have ventet til nytårsaften, da vi skal tilbringe aftenen bare ham og jeg. Men han var så betænksom at gøre det i rum med min familie, fordi han ved, hvor meget det også betyder for mig. Han ringede sågar til min far for nogle dage siden for at bede om min hånd – SÅ gennemført og romantisk, fortæller Camilla Thoby, så man nærmest kan fornemme hjerter for hendes øjne.

Parret bor endnu ikke sammen, og det har de – ifølge nyforlovede Camilla – heller ikke travlt med.



Source link

Flere Artikler