Hjem Sport Scorer nyt job: – Har haft flere muligheder

Scorer nyt job: – Har haft flere muligheder

af Extra Avisen


Den norske fodboldklub HamKam var ikke den eneste klub, der ville have fingre i den tidligere Sønderjyske- og OB-træner Jakob Michelsen.

Det fortæller han selv tirsdag, hvor han er blevet præsenteret for den norske presse.

– Jeg har haft flere muligheder, men det projekt, som HamKam præsenterede for mig, er grunden til, at jeg sidder her nu.

– Vores værdier hænger godt sammen og de mennesker, der er i klubben, gjorde, at jeg blev tændt på det her projekt. Kemien var rigtig god, siger Jakob Michelsen ifølge norske Eurosport.

Scorer nyt job: – Har haft flere muligheder
Jakob Michelsen blev tirsdag præsenteret for pressen, efter at han i søndags skrev under på en toårig kontrakt i norske HamKam. Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix

 

Den 41-årige træner skrev søndag under på en toårig kontrakt i HamKam. Det betyder, at han skal træne klubben i de kommende to sæsoner. I Norge følger turneringen således kalenderåret.

HamKam har hjemme i byen Hamar, som ligger i det østlige Norge – næsten stik nord for Oslo. Området er ikke ukendt for Jakob Michelsen.

Han fortæller således, at han som ung har været meget i Trysil, som ligger tæt på Hamar, og som er kendt for sit skisportsområde.

Skisport bliver der formentlig ikke meget af i Michelsens hverdag. I hvert fald får han sin sag for i sit nye job. HamKam er således oprykker til den bedste norske række, Eliteserien.

– Jeg skal ikke lave nogen stor revolution her og nu. Jeg skal holde fast i de ting, som har fungeret rigtig godt, og så skal vi roligt, men sikkert, udvikle det.

– Vi skal gøre alt for at sikre en ny sæson i Eliteserien, siger Michelsen.

Jakob Michelsen poserede for kameraerne, da han tirsdag blev præsenteret for den norske presse. Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix
Jakob Michelsen poserede for kameraerne, da han tirsdag blev præsenteret for den norske presse. Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix

 

Mens HamKam har ledt efter en træner, har den tidligere FC København-manager og nuværende landstræner for Norge, Ståle Solbakken, været vikarierende træner i klubben, og han roser HamKam for valget af danskeren.

– Det er en pragmatisk træner, som er en fin fyr. Han har lavet gode resultater i dansk og svensk fodbold. Jeg tror, han passer godt til HamKam.

– Han er ikke en træner, som behøver at tage det her job. Han har helt sikkert mange muligheder, siger Solbakken til HamKams hjemmeside.

Jakob Michelsens trænerkarriere tog fart, da han i 2015 overtog cheftrænerjobbet i Sønderjyske. Han førte således klubben til sølvmedaljer i Superligaen i sin første sæson.

Midtvejs i den anden sæson hos sønderjyderne rykkede han til svenske Hammarby, hvor han var i et år.

I sommeren 2018 blev han ansat som cheftræner i OB, hvor han stoppede i marts sidste år. Siden har han blandt andet været fodboldekspert hos TV2 Sport.

FC Københavns transferpuslespil: Millioner til store indkøb (+)

Der måtte et ‘safeword’ til, da Alan Hvedehave i 2013 skulle forhandle Mikkel Beckmanns exit hos APOEL med en truende klubpræsident.

I sjette afsnit af ‘Agenterne’ fortæller Hvedehave om de dramatiske forhandlinger på Cypern, en løgnagtig græsk agent, der kostede Beckmann hanekammen og en usædvanligt tung Bip-test i Hobro.



Source link

Flere Artikler