Hjem 112 Sigtelse: Sparkede sit offer i ansigtet mindst 12 gange

Sigtelse: Sparkede sit offer i ansigtet mindst 12 gange

af Extra Avisen


En 26-årig mand kommer til at tilbringe julen bag tremmer, efter han ifølge politiet gik amok på en anden mand natten til torsdag.

Ikke under 12 gange skulle han have sparket sit offer i ansigtet og på kroppen på Natcafeen, som er en del af Herbergscentret Sundholm.

Under torsdagens grundlovsforhør nægtede han sig skyldig, men erkendte, at han havde slået den anden mand flere gange.

Sigtede forklarede, at han sad og så tv på Natcafeen, da han havde bedt den anden mand dæmpe sig.

Det var ikke første gang, de to var stødt på hinanden. Og det var heller ikke første gang, sigtede havde bedt den anden om at dæmpe sig, forklarede han.

Det blev tilsyneladende for meget for begge parter natten til torsdag, hvor forurettede havde rejst sig op og kastet en stol mod den sigtede, som blev ramt på armen og i panden.

Forurettede havde herefter hævet en flaske over hovedet, som om han ville slå den sigtede.

Det førte til, at den sigtede slog den anden med knytnæve i ansigtet, og at forurettede faldt om på gulvet.

Ifølge sigtelsen skulle den anholdte også have sparket og trampet forurettede i ansigtet og den øvre del af torso, men det nægtede han, var tilfældet.

Det var der dog fire vidner, der havde bemærket, som påpegede, at det var sket henholdsvis op til 12 gange.

Efter slagsmålet havde sigtede forladt Natcafeen, hvorefter han blev anholdt.

Han er nu varetægtsfængslet i 20 dage.



Source link

Flere Artikler