Hjem Sport Skaderne gjort op: Har ødelagt for millioner

Skaderne gjort op: Har ødelagt for millioner

af Extra Avisen


Mick Schumacher er den kører, der i 2021 har smadret for flest penge i Formel 1-feltet. Se hele listen her

Skaderne gjort op: Har ødelagt for millioner
Mick Schumacher må lide den tort at være den kører, der i 2021 har smadret for flest penge i Formel 1. Foto: Hasan Bratic/picture-alliance/dpa/AP/Ritzau Scanpix

En Formel 1-racer er dyr. Meget dyr.

Derfor koster det også en formue i reparationer, når en kører planter den i en barriere og smadrer de mange kulfiber-dele.

Den største synder i den forgangne sæson var den tyske rookie Mick Schumacher.

Haas-køreren fik smadret sin racer så meget, at den samlede regning for skaderne løb op i mere end 31 millioner kroner. Det viser en opgørelse foretaget af Sky Sports Germany.

Schumacher satte blandt andet sin Haas-racer i en dækvæg under træningen ved grandprixet i Ungarn. Og det var ikke populært hos teamchef Günther Steiner:

– Mick har haft for mange ulykker ved de seneste løb. Vi har nået et punkt, hvor det er for meget.

– Han skal lære, hvornår det er værd at løbe risici, og hvornår det ikke er, sagde italieneren.

Mick Schumachers smadrede Haas-racer må forlade grandprixet i Monaco. Foto: Hoch Zwei/dpa/AP/Ritzau Scanpix
Mick Schumachers smadrede Haas-racer må forlade grandprixet i Monaco. Foto: Hoch Zwei/dpa/AP/Ritzau Scanpix

De mange reparationer satte Haas-mekanikerne på overarbejde, og det koster det lille team unødvendigt mange penge

– Det koster os mere, og det er uden grund.

– Ulykkerne sker for ofte, og det er med alvorlige konsekvenser, påpegede Steiner.

Han kan lægge ødelæggelserne fra Schumachers holdkammerat, Nikita Mazepin, oveni udgifterne. Således ender Haas-regningen for 2021 på knap 50 millioner kroner.

Det er noget af en kontrast til Alpine, hvis to kørere, Fernando Alonso og Esteban Ocon, er dem, der har smadret for det mindste beløb – samlet 4,4 millioner kroner.

Du kan se hele listen herunder:

1. Mick Schumacher (Haas)
31,3 millioner kroner

2. Charles Leclerc (Ferrari)
30,1 millioner kroner

3. Max Verstappen (Red Bull)
28,9 millioner kroner

4. Nicholas Latifi (Williams)
23,2 millioner kroner

5. Valtteri Bottas (Mercedes)
20,2 millioner kroner

6. Lance Stroll (Aston Martin)
20 millioner kroner

7 Yuki Tsunoda (AlphaTauri)
19,4 millioner kroner

8 Nikita Mazepin (Haas)
18,4 millioner kroner

9 Kimi Räikkönen (Alfa Romeo)
14,5 millioner kroner

10 George Russell (Williams)
13,7 millioner kroner

11 Carlos Sainz (Ferrari)
13,1 millioner kroner

12 Lando Norris (McLaren)
10,8 millioner kroner

13 Lewis Hamilton (Mercedes)
9,2 millioner kroner

14 Pierre Gasly (AlphaTauri)
8,3 millioner kroner

15 Sergio Perez (Red Bull)
7 millioner kroner

16 Antonio Giovinazzi (Alfa Romeo)
6,4 millioner kroner

17 Daniel Ricciardo (McLaren)
5,3 millioner kroner

18 Sebastian Vettel (Aston Martin)
4,9 millioner kroner

19 Fernando Alonso (Alpine)
2,3 millioner kroner

20 Esteban Ocon (Alpine)
2,1 millioner kroner



Source link

Flere Artikler