Hjem Politik Skal Lynetteholmen sættes på pause? Politikere i samme parti er dybt uenige

Skal Lynetteholmen sættes på pause? Politikere i samme parti er dybt uenige

af Extra Avisen


Skal det gigantiske byggeprojekt af den kunstige ø Lynetteholmen sættes på pause?

Lige præcis det spørgsmål, er der nu dyb uenighed om i De Radikale, der hidtil har stemt for Lynetteholmen i Folketinget.

Således slår Mette Annelie Rasmussen, der er miljø- og teknikordfører for De Radikale på Københavns Rådhus og tidligere gruppeformand, fast, at hun synes, at Lynetteholmen skal sættes på pause.

»Jeg synes, at der er kommet så meget frem, at det er tid til at sætte Lynetteholmen på pause,« siger Mette Annelie Rasmussen.

B.T. har den seneste tid skevet en serie om, hvotdan der er stor usikkerhed om økonomien bag projektet, og Transportministeriet er stævnet for ikke at have undersøgt miljøkonsekvenserne ordentligt.

Seneste er det kommet frem, at eksperter ikke mener, at Lynetteholmen vil beskytte mod stormflod, som regeringen ellers har sagt gang på gang.

»Jeg har de sidste uger ført kommunal valgkamp, og jeg må bare sige, at jeg ikke har været til en debat, hvor der ikke har været kritik af Lynetteholmen. Især den store usikkerhed, der er om projektet, vækker bekymringer« siger hun.

Men det tyder på, at Mette Annelie Rasmussen står ret alene i sit parti.

I oktober stemte kun Enhedslisten og Alternativet i Borgerrepræsentationen ja til et forslag om at udsætte byggeriet, efter rækken af B.T.-afsløringer om de skjulte konsekvenser ved Lynetteholmen.

Modsat stemte De Radikale på Københavns Rådhus nej til at trykke på pauseknappen.

Også i Folketinget har De Radikale bakket op om Lynetteholmen-projektet.

Partiet stemte ja til Lynetteholmen, da der 4. juni skulle stemmes om det historisk store byggeprojekt i København.

Men nu tages sprøgsmålet igen på på Christiansborg.

Faktisk skal Folketinget 25. november stemme om, hvorvidt Lynetteholmen skal sættes på pause.

Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige har meldt ud, at de stemmer for at trykke på pauseknappen, mens Dansk Folkeparti er i tvivl.

Omvendt har De Radikales transportordfører, Morten Helveg Petersen, ret klart har sagt til B.T., at partiet siger nej til forslaget om at trykke på pauseknappen.

Mette Annelie Rasmussen, det virker til, at du er uenig med de radikale politikere Folketinget, der ikke ønsker at stemme for at sætte Lynetteholmen på pause. Hvad siger du til det?


Mette Annelie Rasmussen fra De Radikale i København vil have Lynetteholmen sat på pause.  


Mette Annelie Rasmussen fra De Radikale i København vil have Lynetteholmen sat på pause.  
Foto: Kristian Djurhuus

Vis mere

»Nu er det altså ikke første gang, Folketingets medlemmer og så kommunale medlemmer fra samme parti er uenige. Det har Socialdemokraterne jo også oplevet,« siger hun.

Men er det dig som politiker, der mener, at der skal trykkes på pauseknappen eller er det De Radikale på Københavns Rådhus?

»Det er mig som kandidat til kommunalvalget, der udtaler mig,« siger hun.

Mette Annelie Rasmussen har dog støtte fra den tidligere radikale borgmester Klaus Bondam, der stiller op til Folketinget ved næste valg.

De har dog sammen skrevet et debatindlæg i Politiken med overskriften ‘Sænk farten på Lynetteholm: Der er brug for en tænkepause’.

Hvad skal det betyde, at du som kandidat har den her holdning, når Folketinget om ti dage skal stemme om, hvorvidt der skal trykkes på pauseknappen, og de vil sige nej til forslaget?

»Jamen, det er min holdning, og jeg kan kun sige, at transportordføreren og jeg skam taler sammen,« siger Mette Annelie Rasmussen.

Så tiden må vise, om De Radikale i Folketinget skifter mening og ender med at lytte til Mette Annelie Rasmusens holdning.



Source link

Flere Artikler