Hjem Verden Skandale-departementschef skifter job

Skandale-departementschef skifter job

af Extra Avisen


Lars Gert Lose får nyt job i Copenhagen Infrastructure Partners

Skandale-departementschef skifter job

Lars Gert Lose har fået nyt job. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

Danmarks tidligere ambassadør i USA og nu også tidligere departementschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose har fået nyt job.

Han skal slå sine folder i en nyoprettet stilling i Copenhagen Infrastructure Partners – et investeringsselskab med fokus på infrastruktur.

I pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet i forbindelse med fratrædelsen kalder udenrigsminister Jeppe Kofod hans indsats for ‘forbilledlig’.

Nu skal ministeriet finde en ny øverste embedsmand.

Skandale på skandale
Skiftet kommer, efter Ekstra Bladet i en lang række artikler i efteråret har afdækket, hvordan Lars Gert Lose har haft en dobbeltrolle i sit hverv som ambassadør, og hvordan han sikrede, at familien fik dækket tårnhøje skoleudgifter, mens de opholdt sig i USA.

Ekstra Bladet har også dækket, hvordan han skaffede sin hustru et konsulentjob, som han selv sørgede for at finansiere, mens han var ambassadør. Med jobbet fulgte en månedsløn på omtrent 40.000 kroner for en ugentlig arbejdstid på 21 timer.

Sidst, men bestemt ikke mindst har Ekstra Bladet afdækket, hvordan han og familien blev boende i ambassadørboligen i Washington, efter han ikke længere arbejdede på ambassaden.

Den beslutning tvang den nye ambassadør, Lone Dencker Wisborg, til at bo på et kedeligt gæsteværelse i sin egen bolig.



Source link

Flere Artikler