Hjem Underholdning Skræmt Bullock: – Jeg gemte mig i skabet

Skræmt Bullock: – Jeg gemte mig i skabet

af Extra Avisen


Skuespilleren Sandra Bullock havde en traumatiserende oplevelse i 2014, der stadig præger hende den dag i dag

Skræmt Bullock: – Jeg gemte mig i skabet
Sandra Bullock er efterhånden blevet 57 år. Foto: Ritzau Scanpix

Sandra Bullock fortæller nu åbent om, hvordan et indbrud – mens hun var i hjemmet – har ændret hende, og hvordan hun kæmper med posttraumatisk stress, som hun modtager behandling for.

Det sker i en optræden i Jada Pinkett Smiths ‘Red Table Talk’, hvor den 57-årige Bullock fortæller om hændelsen, der fandt sted i 2014.

– Jeg gemmer mig i skabet og tænker ‘det her ender ikke godt’, erindrer Bullock over for Jada Pinkett Smith.

– Det var den ene nat, hvor Louis ikke var hos mig, siger hun med reference til den søn, hun adopterede i 2010.

Skuespillerens barnepige havde nemlig foreslået, at han overnattede hos hende, da Bullock ville komme sent hjem. Et forslag Bullock accepterede, hvilket hun glæder sig over i dag.

– Det ville have ændret vores skæbne for altid. Den grænse, der blev overskredet. Jeg var ikke den samme, efter det var sket. Jeg var oprevet.

Fra skabet ringede Bullock til politiet, der ankom 6.30 lokal tid, og manden blev anholdt. Senere blev han tiltalt for 19 forhold – heriblandt for i syv tilfælde at have været i besiddelse af et maskingevær.

Fire år senere tog han sit eget liv.

– Det triste er, at systemet svigtede ham. Der var et skænderi med SWAT, og han tog sit eget liv, fortæller hun.

Hos Livslinien kan du – alle årets dage fra klokken 11 til 4 – få en rådgivende samtale.

 

Du er anonym og må gerne ringe flere gange. Telefonnummeret er 70 201 201.



Source link

Flere Artikler