Hjem Underholdning Skuespiller Chris Noths nedtur fortsætter: Konen smider forlovelsesringen og voldsomt polititilhold dukker op

Skuespiller Chris Noths nedtur fortsætter: Konen smider forlovelsesringen og voldsomt polititilhold dukker op

af Extra Avisen


Få minutter tilbage i glansrollen som Mr. Big har kostet Chris Noth dyrt.

Udover de mange spekulationer i hans pludselige dødsfald i serien, så fik gensynet også i alt tre kvinder til at stå frem med anklager om seksuelle overgreb fra den 67-årige skuespiller.

Siden har alt fra Chris Noths agentbureau til ‘Sex and the City’-hovedrollekvinderne taget afstand fra ham. Nu gør hans egen kone angiveligt det samme – for vielsesringen er røget af.

Det skriver Daily Mail, der har fotograferet 42-årige Tara Wilson uden ringen, hun ellers bar to uger forinden, voldtægtsanklagerne mod hendes mand og faren til deres to børn så dagens lys.

Chris Noth har selv afvist beskyldningerne om de seksuelle overgreb, som kvinderne påstår fandt sted i henholdsvis 2004, 2010 og 2015.

Ifølge det engelske tabloidmedie skulle grunden til, at Tara Wilson er »meget sur« også være, at nogle af de ifølge Chris Noth »konsensuelle møder« skulle være fundet sted, efter parret fandt sammen i 2008.

De har været gift i ni år og har sammen sønnerne Orion på 13 år og halvandet år gamle Keats.

Men det er ikke kun Chris Noths nuværende kone, der har haft varmere følelser for den 67-årige skuespiller.

Hans tidligere ekskæreste Beverly Johnson ansøgte tilbage i 1995 om et polititilhold mod ham, og den anmodning er nu ligeledes begyndt at florere igen, efter Page Six har fået fingre i retsdokumentet.


Chris Noth til premieren på 'Sex and the City 2' tilbage i 2010.


Chris Noth til premieren på ‘Sex and the City 2’ tilbage i 2010.
Foto: LUCAS JACKSON

Vis mere

Her beskriver den nu 69-årige model, hvordan Chris Noth har både truet og slået hende, så hun tilmed måtte på hospitalet.

»Han gjorde gentagende trusler på mit liv ved at ringe op til 25 gange om dagen med dødstrusler og trusler om at ødelægge mit ansigt. Han truede med at slå min hund ihjel,« lød begrundelsen for Beverly Johnsons ønske om et polititilhold i ansøgningen.

Den to år ældre model dannede par med Chris Noth i fem år, indtil hun bad retten i Los Angeles om at sikre sig selv, sin datter Ananasa Sims og deres hund mod skuespilleren.

Parret nåede dog til enighed omkring et gensidigt polititilhold, der betød at ingen af dem måtte være i mindre end 500 meters afstand fra den anden, ligesom de heller ikke måtte udtale sig negativt om hinanden.

Det tilhold strakte sig indtil 2017, men har altså nu set dagens lys igen, efter de nye voldtægtanklager mod Chris Noth er kommet frem.



Source link

Flere Artikler