Hjem 112 Speciallæge dømt for flere forhold: Skal tilbagebetale 7 millioner kroner

Speciallæge dømt for flere forhold: Skal tilbagebetale 7 millioner kroner

af Extra Avisen


En tidligere privatpraktiserende læge er blevet dømt for flere alvorlige mangler. Nu skal vedkommende betale stort millionbeløb tilbage.

Det oplyser Retten i Aalborg, hvor lægen blev dømt, i en udtalelse.

Lægen er tidligere privatpraktiserende speciallæge i Region Nordjylland og havde i sit job modtaget flere honorarer fra regionen.

Det er blandt andet disse, som lægen nu skal betale tilbage.

Ifølge rettens udtalelse skyldes det, at speciallægens journalføring har lidt af så alvorlige mangler, at der var grundlag for at kræve pengene retur.

I alt løber honorarerne op i 6.470.789 kroner. Speciallægen modtog beløbet i perioden mellem 2004 og 2013.

Derudover har retten også konkluderet, at speciallægen har handlet ‘groft uagtsomt’ i udbetalingen af erstatningskrav til seks tidligere patienter.

Erstatningskrav på 800.000 kroner, som Region Nordjylland har udbetalt, men som speciallægen nu endeligt skal betale.

Alt i alt løber beløbet op i 7,2 millioner kroner, som speciallægen nu skal betale tilbage til regionen.

I udtalelsen bliver der afslutningsvis tilføjet, at sagen kun har fået et foreløbigt punktum. Der verserer nemlig fortsat et erstatningskrav vedrørende lægens behandling af et yderligere antal patienter.

Dommen blev afsagt fredag 26. november i en tredommersag.

Alle tre var enige om udfaldet.



Source link

Flere Artikler