Hjem Underholdning Stop med at spille min sang

Stop med at spille min sang

af Extra Avisen


Elvis Costello opfordrer radiostationer til ikke at spille hans sang ‘Oliver’s Army’ på grund af dens kontroversielle tekst

Stop med at spille min sang
Elvis Costello udsender nyt album på fredag. Foto: Richard Shotwell/Invision/AP/Ritzau Scanpix

Rockmusikeren Elvis Costello opfordrer radiostationer til at stoppe med at spille hans kontroversielle hit fra 1979 ‘Oliver’s Army’.

Det fortæller han i et interview med The Telegraph, skriver mediet People.

67-årige Elvis Costello har modtaget en hel del kritik for sangen de seneste par år, fordi han i teksten gør brug af racistisk sprog.

‘Oliver’s Army’ er inspireret af de konflikter, der fandt sted i Nordirland i 1970’erne. I teksten beskriver musikeren en britisk soldat med racistiske vendinger.

I interviewet forsvarer Costello dog sprogbruget og kalder det for et historisk faktum.

– Hvis jeg skrev sangen i dag, ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang. Det var noget, som min bedstefar blev kaldt i den britiske hær. Det er et historisk faktum. Men folk går amok, når de hører det ord og beskylder mig for noget, som ikke var min intention.

Briten fortæller derudover, at han ikke længere har tænkt sig at optræde med sangen på grund af kritikken.

Fredag udgiver Elvis Costello sit nye album ‘The Boy Named If’.



Source link

Flere Artikler