Hjem 112 Stop ved den mindste mistanke

Stop ved den mindste mistanke

af Extra Avisen


Juletiden er højtid for phisningmails, og kreativiteten er ikke blevet mindre for de mange it-kriminelle

Stop ved den mindste mistanke

Venter du som mange tusind andre på de sidste julegaver, så vær ekstra kritisk, hvis du modtager mails eller sms’er, der udgiver sig for at komme fra det fragtfirma, der skal levere gaverne. Foto: Finn Frandsen

De cyberkriminelle er ikke gået på juleferie, og det er en god idé at kaste et kritisk blik på mails, du modtager midt i julestressen – også selvom de ser ud til at komme fra bekendte, fra din chef eller fra det fragtfirma, som du venter på skal levere familiens julegaver.

Hos Forbrugerrådet oplever man især sidstnævnte i denne tid.

– Svindlerne er blevet rigtigt dygtige, og de udnytter alle muligheder. De flytter med, så de sender mails eller sms’er, der handler om Black Friday, når det er den tid på året, og i denne tid omkring julehandelen og levering af pakker, siger Uffe Rabe Kragh, politisk chef hos Forbrugerrådet Tænk til Ekstra Bladet.

Han forklarer, at svindlerne er meget professionelle, og at selv han kan blive i tvivl om ægtheden af mails eller sms’er.

– De udnytter jo tidspunktet, og at folk måske er lidt stressede i denne tid og dermed mindre kritiske, når de er på nettet. Men har man den mindste lille mistanke, skal man stoppe op og tjekke ved at gå ind på firmaets egen hjemmeside eller ringe til dem, siger han.

Artiklen fortsætter efter videoen …

Bliv klogere på, hvordan man beskytter dig mod fup-mails og -sms’er her.

100 procent stigning
Indberetninger fra virksomheder og forbrugere til Forbrugerrådets app ‘Mit digitale selvforsvar’ viser, at phishingmails, der udgiver sig for at komme fra fragtfirmaer, hvor man skal indtaste sine kontooplysninger for at få sine pakker leveret eller klikke på et link, er eksploderet i løbet af november og især december.

Fup med post- og fragttjenester udgjorde 18, 24 og 28 procent af de samlede tips for hhv. oktober, november og december. Hvis trenden fortsætter i resten af december, vil man have oplevet en absolut stigning fra 114 tips i oktober til 229 i december; dvs. en stigning på 100 procent, lyder vurderingen.

Mail fra ‘chefen’
Også nyere idéer florerer i stor stil. Mange har i de seneste dage modtaget mails fra ‘chefen’, der spørger, om du kan hjælpe ham med at købe jule-gavekort på nettet. Eller en kollega, der lige vil have din godkendelse til at færdiggøre en hastesag inden juleferien.

Forsøg på at narre medarbejdere i JP/Politikens Hus med en mail om, at koncernchefen ønsker hjælp til indkøb af julegaver er seneste påfund fra udspekulerede svindlere.

Forsøg på at narre medarbejdere i JP/Politikens Hus med en mail om, at koncernchefen ønsker hjælp til indkøb af julegaver er seneste påfund fra udspekulerede svindlere.

De mere klassiske mails om, at din kode til NemID eller netbank er udløbet/hacket/fejlet, og du straks skal indtaste dine oplysninger, før det er for sent, sendes også i stor stil – og står du midt i risengrød, børn i ulvetimen og de sidste hasteopgaver på jobbet, er det måske nemt at komme til at trykke på det forkerte link.

Forsøg på at narre modtageren til at udlevere personlige oplysninger i en mail er efterhånden en kendt strategi, men svindlerne bliver stadig dygtigere til at efterligne originalen.

Forsøg på at narre modtageren til at udlevere personlige oplysninger i en mail er efterhånden en kendt strategi, men svindlerne bliver stadig dygtigere til at efterligne originalen.

Husk de gode råd
Vi kender de fleste af risiko-elementerne, og alligevel ryger mange af os i svindlernes fælder. Derfor får du her en række gode råd, så julefreden kan sænke sig, og du ikke har en hacket computer eller en tømt konto at ærgre dig over, mens dansen går om juletræet.

Med app'en Mit digitale selvforsvar kan du holde dig ajour med fuskernes nyeste påfund. Foto: Jens Dresling

Med app’en Mit digitale selvforsvar kan du holde dig ajour med fuskernes nyeste påfund. Foto: Jens Dresling

  • Vær altid ekstra på vagt, når nogen beder om dine personlige oplysninger. Uanset om det er fremmede eller nogen, som udgiver sig for at være din bank, din chef eller fra myndighederne – eller fra PostNord, som du venter på de sidste julegaver fra.
  • Hvis du modtager en mail med et link, bør du også være ekstra opmærksom. De falske links kan føre dig til en hjemmeside, der automatisk installerer virus eller overvågningssoftware, der kan aflure samtlige koder, du indtaster.
  • Tjek afsenderadressen. Hvis firmanavnet er stavet mærkeligt, eller den ender på en landekode et sted i Vestafrika eller Østeuropa, er det nok ikke fra din bank eller Sundhedsstyrelsen.
  • Hvis du er i tvivl, så tjek afsenderadressen. Du kan eventuelt google det, og se om der kommer advarsler frem. Eller du kan skrive eller ringe til det firma eller den myndighed, der angiveligt har sendt mailen/sms’en.
  • Har du klikket på et mistænkeligt link og straks opdager det, så kan du forsøge at minimere skaden ved straks at koble computeren af nettet. Kontakt en ekspert med henblik på at få renset din computer.
  • Download Forbrugerrådets app ‘Mit digitale selvforsvar’, hvor du hele tiden kan holde dig orienteret om svindlernes nyeste påfund.

Er skaden alligevel sket, og du i et uopmærksomt øjeblik røg på limpinden, så skynd dig at kontakte din bank og få hjælp til at minimere skaden.

Kilde: Forbrugerrådet TÆNK, Sikker digital og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Du kan finde flere gode råd til at sikre dig mod ubehgaelige julegaver fra cyberkriminelle her.

Også skiftet fra NemID til MitID har givet fupmagere anledning til at forsøge at svindle danskere for penge. Det kan du læse mere om her.



Source link

Flere Artikler