Hjem Verden Sverige rystet af skandale: Anholdt i statsministerens hjem

Sverige rystet af skandale: Anholdt i statsministerens hjem

af Extra Avisen


Den anholdte kvinde er en tidligere straffet og udvist migrant, meddeler politiet

Sverige rystet af skandale: Anholdt i statsministerens hjem

Sveriges premierminister Magdalena Andersson. Foto: Pool / Reuters

Det hele begyndte klokken 14.35 den 21. december.

Her gik det svenske politi i alarmberedskab, da en alarm i statsminister Magdalena Anderssons hjem pludselig gik i den mondæne forstad til Stockholm Nacka.

Da betjentene nåede frem til embedsboligen, fandt de en forvirret rengøringsassistent. Det kan lyde tilforladeligt og som et hændeligt uheld. Men sagen er bare den, at kvinden, der ifølge svenske Expressen stammer fra Nicaragua, er en eftersøgt migrant.

Eftersøgt af politiet
Den 25-årige kvinde har nemlig fået afvist sin ansøgning om opholdstilladelse i Sverige.

– Det kom ind til os som en melding om indbrud. Så har man tjekket en person, og så har det vist sig, at personen har et afvisningsgrundlag. Sagen er nu blevet overdraget til migrationsverket til videre behandling, siger Tommy Kalenius fra politiet i Nacka.

Kvinden har forklaret, at hun udmærket er klar over, at hun opholder sig ulovligt i Sverige, og derfor har undgået myndighederne.

Hun blev ellers udvist af de svenske migrationsmyndigheder i 2020. I efteråret 2020 blev kvinden desuden dømt for tyveri i Åhléns i Stockholm.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den svenske statsminister, Magdalene Anderson, var til pressemøde, da rengøringsassistenten blev anholdt. Foto: Tt News Agency/Reuters

Den svenske statsminister, Magdalene Anderson, var til pressemøde, da rengøringsassistenten blev anholdt. Foto: Tt News Agency/Reuters

Skandale
Så hvordan kunne hun arbejde – uden overenskomst – hos en socialdemokratisk statsminister?

Det spørgsmål kræver oppositionen svar på. Ifølge Expressens oplysninger var kvinden ansat i et rengøringsfirma, som var lejet ind til at gøre rent i den svenske embedsbolig Sagerska-huset.

Magdalena Andersson var den pågældende dag til et pressemøde om coronasituationen i Sverige. Hun har været ude og sige, at hun ikke anede, at rengøringshjælperen var eftersøgt og arbejdede uden overenskomst.

Sikkerhedsbrist
De svenske myndigheder har ligeledes stået skarpt for skud fra flere leder og kanter, da sikkerhedseksperter mener, at netop sikkerheden har været sat over styr her.

– Det er en selvfølge, at de, der arbejder i nærheden af ​​statsministeren, skal undersøges nøje. Personen kunne have gjort hvad som helst. Placeret en bombe eller installeret lytteapparater i stole, borde og vægge, siger Yossi Melman, der er en israelsk og mangeårig kommentator om sikkerheds- og efterretningsspørgsmål, til Expressen.

Den svenske sikkerhedstjeneste, Säpo, har efterfølgende været ude og fralægge sin ansvaret for skandalen.

‘Vores opgave er ikke at kontrollere arbejdsgiverne for de personer, der arbejder hjemme hos de personer, der er under vores beskyttelse.’ Det stod så i kontrast til statsministerens egne ord om at politiet skal til bunds i denne sag’, lyder det i en pressemeddelelse.



Source link

Flere Artikler