Hjem Sport Tæt på at flå Schmeichel ud

Tæt på at flå Schmeichel ud

af Extra Avisen


Kasper Hjulmand var i tvivl om, hvorvidt keeperen skulle fortsætte, fordi der var risiko for udvisning og karantæne til VM

Landstræner Kasper Hjulmand var på nippet til at udskifte landsholdsmålmand Kasper Schmeichel, efter han havde pådraget sig en advarsel før pausen i 0-2 nederlaget til Skotland.

For med en advarsel var der ikke langt til rødt kort og karantæne i den første kamp ved VM i Qatar næste år.

p730

Kasper Hjulmand havde sagt forud for mødet med Skotland, at han ville skifte nogle af stamspillerne ud, hvis de løb ind i et gult kort.

Reglerne er nemlig skruet sådan sammen, at et rødt kort i kvalifikationen udløser karantæne i den første eller i værste tilfælde de to første puljekampe ved EM næste vinter.

Den risiko var Kasper Hjulmand forståeligt ikke parat til at løbe. Men han gjorde det alligevel med Kasper Schmeichel.

p730

 

Kasper Schmeichel var nede at hilse på de danske fans efter det skuffende nederlag til Skotland. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Schmeichel var nede at hilse på de danske fans efter det skuffende nederlag til Skotland. Foto: Lars Poulsen.

– Jeg overvejede at udskifte ham, fordi karantænereglerne nu engang er, som de er.

– Men jeg rundede ham i pausen, og han garanterede mig, han nok skulle holde sig i skindet. Så på den måde var jeg faktisk helt rolig, siger Kasper Hjulmand, der gav Kasper Schmeichel lov til at fuldføre opgøret.

Derved blev keeperen den eneste af de danske spillere, der spillede samtlige 900 minutter i kvalifikationen.

Kasper Schmeichel er fortvivlet efter skotterne har scoret til 2-0. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Schmeichel er fortvivlet efter skotterne har scoret til 2-0. Foto: Lars Poulsen.

Nu går der fire måneder, før Kasper Schmeichel og landsholdskammeraterne skal samles igen i slutningen af marts.

– Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal lave de næste fire måneder, siger Kasper Hjulmand med et lille smil.

– Nu skal vi have planlagt en god træningslejr i marts (i udlandet, formentlig Spanien eller Portugal, red.).

– Vi skal også spille to kampe i marts, fire i juni og endelig to i september, inden vi skal spille VM om ét år, fastslår Kasper Hjulmand.



Source link

Flere Artikler