Hjem Underholdning To mænd anholdt for brutalt rapper-drab

To mænd anholdt for brutalt rapper-drab

af Extra Avisen


Politiet i Memphis har anholdt to mænd og sigtet dem for mordet på rapperen Young Dolph

To mænd anholdt for brutalt rapper-drab
Efter drabet offentliggjorde politiet en række overvågningsbilleder af sekunderne lige inden. Foto: Memphis Police Department

Justin Johnson nåede ikke at være længe på fri fod, efter politiet i Memphis navngav ham som en af de to hovedmistænkte i forbindelse med mordet på rapperen Young Dolph.

Tirsdag blev han anholdt sammen med den anden mistænkte i sagen, Cornelius Smith. Det skriver flere medier – heriblandt TMZ.

Mediet har fået fat i en række retsdokumenter, hvor politiet beskriver, at de to mistænkte stjal en Mercedes en uge før mordet. Det er den samme bil, som de to drabsmænd efterfølgende blev set flygte i på overvågningsbilleder.

Af dokumenterne fremgår det, at en kvindelig fører af bilen blev truet med våben, mens de forlangte at få bilen. Hun fortalte desuden politiet, at hun blev slået i hovedet med våbnet, inden hun kom ud af bilen og flygtede til fods.

Her nåede hun dog ikke langt. De to biltyve kunne ikke finde ud af at starte bilen, så den ene mand måtte jagte hende og true hende til at komme tilbage for at starte bilen.

Herefter kørte den ene mand væk i bilen, mens den anden tog en mørk bil, de også havde. I løbet af den næste tid blev den stjålne Mercedes brugt til en lang række kriminelle handlinger – blandt andet i forbindelse med mordet på Young Dolph, der i virkeligheden hed Adolph Robert Thornton, Jr.

Fældet af dumheder
Det var dog også bilen, der endte med at få politiet på sporet af dem.

Justin Johnson, der er en lokal rapper under navnet Straight Drop, har nemlig tidligere filmet en musikvideo ved det hus, hvor politiet efterfølgende fandt den stjålne bil.

I bilen fandt de desuden fingeraftryk fra Cornelius Smith.

Begge mænd er ifølge medierne sigtet for mord.

Young Dolph er blevet gange blevet forsøgt dræbt, og sidste år slap han ikke levende fra drabsforsøget. Foto: Paul R. Giunta/Ritzau Scanpix
Young Dolph er blevet gange blevet forsøgt dræbt, og sidste år slap han ikke levende fra drabsforsøget. Foto: Paul R. Giunta/Ritzau Scanpix

 



Source link

Flere Artikler