Hjem 112 Toldere gør chokerende fund: Fem kilo amfetamin lå i posten

Toldere gør chokerende fund: Fem kilo amfetamin lå i posten

af Extra Avisen


En stor pakke i PostNords terminal i Køge vakte i slutningen af november toldernes opmærksomhed.

Og med god grund.

En stikprøvekontrol af forsendelsen viste nemlig, at pakken indeholdt fem mindre plastikbeholdere med hver sin pose amfetamin.

I alt 5,2 kilo af det ulovlige og sundhedsskadelige stof blev der fundet i pakken.

Det oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

Pakken var sendt fra Nordeuropa, og indholdet er nu givet videre til politiet.

»De mange kilo bekræfter os i, at narkotika med jævne mellemrum bliver forsøgt smuglet ind over grænsen. Derfor går vi i samarbejde med politiet målrettet efter narkotika, ikke mindst amfetamin, da stofferne foruden at være ulovlige også er ekstremt sundhedsskadelige,« siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund, i pressemeddelelsen.

Normalt er det både narkotika i flydende og fast form, som tolderne finder i alt fra pakker, biler, lastbiler, skibscontainere eller hos rejsende i lufthaven, ved grænsen eller i en af landet havne.

Sidste år beslaglagde toldere i alt 38 kilo stoffer som amfetamin, ecstasy, LSD, fantasy og metamfetamin og 20.245 piller, viser tal fra Toldstyrelsen.



Source link

Flere Artikler