Hjem Underholdning Tv-vært opereret

Tv-vært opereret

af Extra Avisen


Peter Ingemann er blevet opereret i sin skulder på grund af smerter

Tv-vært opereret
Peter Ingemann er blevet opereret i højre skulder, da han døjer med indeklemningssyndrom. Foto: Joachim Ladefoged

Den folkekære tv-vært Peter Ingemann lod sig indlægge tirsdag for at blive opereret i skulderen for såkaldt indeklemningssyndrom, som han har døjet med i længere tid.

Han er tidligere blevet opereret i sin venstre skulder, og nu har højre skulder også fået samme tur.

Det oplyser 48-årige Ingemann på sine sociale medier i et skriv med lige dele alvor og humor, som man kender ham bedst.

‘Skulderoperation gik perfekt, narkosen var fantastisk (dog underlig at miste kontrol så totalt) og antallet af selfies taget af den 85 kilo tunge skindøde gris på operationsbordet blev vist holdt på et minimum. ALT er bare godt. Tak til fantastisk personale for en ditto behandling. Jeg er så glad for at begge skuldre nu er lavede,’ skriver han og fortsætter:

‘Kan I have en god dag og glædelig jul. Nu sætter morfinen ind og jeg bliver stille…..ja eller også bliver det mega mærkeligt det jeg skriver…..hov, hvorfor er der landet en lilla UFOer ude på terrassen, hvorfor har jeg små kravlende insekter under huden – og hvad laver min fætter PP sømmet op på et brændende kors nede ved vandet??? Hmmm det sidste kunne godt være rigtigt,’ lyder det endvidere.

Indeklemningssyndrom i skulderen, også kaldet impingement syndrom, er en smertefuld afklemning af vævet under skulderhøjdebenet, som er en del af skulderbladet.

Årsagen til indeklemningen er ofte, at de stabiliserende sener og muskler med tiden mister deres evne til at holde ledkuglen på plads.

Følgende symptomer er almindelige ved indeklemningssyndrom:

  • Smerter ved ydre kant af skulderhøjdebenet, når armen løftes opad og udad
  • Smerter på ydersiden af overarmen samtidig med smerter i skulderhøjdebenet
  • Ofte forekommer smerterne om natten
  • Der kan være snurren helt ud i fingrene eller smerter op i nakken

 

På stærk morfin
Selvom tv-værten er kendt for sit gode humør, er det forståeligt nok ikke meget overskud han har tilbage, da Ekstra Bladet tager kontakt til den populære tv-vært.

‘Jeg har sgu ikke rigtig overskud – men alt er vel og operationen gik perfekt,’ skriver han i en sms fra sygesengen og tilføjer, at han stadig er på stærk morfin.

Peter Ingemann forventer at ligge ned i 7-14 dage, men regner med at være stærkt tilbage efter nytår. Når tv-værten er kommet ud på den anden side, har han planer om to knallertprogrammer fra Bornholm.



Source link

Flere Artikler