Hjem 112 Tysk politi i aktion mod vaccine-modstandere

Tysk politi i aktion mod vaccine-modstandere

af Extra Avisen


Fem personer er anholdt og mistænkt for at ville begå attentat mod lokal ministerpræsident

Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix

Tysk politi har onsdag morgen rykket ud med 140 betjente i en aktion rettet mod en gruppe vaccine-modstandere, der mistænkes for at have planlagt at dræbe Sachens ministerpræsident, Michael Kretschmer.

Det skriver flere medier, heriblandt Bild.

Baggrunden for aktionen skal have været samtaler på beskedtjenesten Telegram, hvor personerne skal have planlagt at begå drab på Kretschmer. Motivet for planerne skal have været lokalregeringens coronarestriktioner.

Politiaktionen har fundet sted, efter at det tyske medie ZDF i sidste uge afslørede gruppen på Telegram, der kalder sig ‘Dresden Offlinevernetzung’, eller ‘Dresdens Offlinenetværk’. Her beskrev mediet, hvordan medlemmer af gruppen talte om at dræbe medlemmer af det lokale byråd i forbindelse med møder i Dresden.

Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix

 

I forbindelse med onsdagens aktion deltog også politiets specialstyrker, da medlemmerne af gruppen havde omtalt, at de var i besiddelse af skarpladte våben og armbrøste. Under aktionen skulle politiet blandt andet have beslaglagt to armbrøste.

De anholdte er en kvinde på 34 år og fire mænd på 32, 42, 45 og 64 år. De blev alle anholdt i Dresden. Ifølge Bild forsøgte den 45-årige at flygte under anholdelsesaktionen, og han er derfor nu også sigtet for fornærmelig tiltale mod betjentene og for at modsætte sig anholdelse.

Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix

 

Ifølge The Guardian har der de seneste uger været en del uro i Sachsen relateret til de nuværende corona-restriktioner. Det kom blandt andet til udtryk ved en større forsamling af demonstranter med fakler foran den lokale indenrigsministers hjem i sidste måned, hvilket blev set som en indirekte trussel om vold mod ministeren.



Source link

Flere Artikler