Hjem 112 Vanvidsbilist på flugt: 18-årig uden kørekort bragede gennem Aarhus med 200 kilometer i timen

Vanvidsbilist på flugt: 18-årig uden kørekort bragede gennem Aarhus med 200 kilometer i timen

af Extra Avisen


En 18-årig mand flygtede natten til mandag fra politiet i bil og nåede op på en hastighed omkring 200 kilometer i timen.

Det skete lidt før klokken 01, da en patrulje fra Øsjyllands Politi var i færd med et rutinetjek. Da politiet forsøgte at standse bilisten, bremsede han ikke op, men fortsatte i stedet i høj fart.

Det skete omkring Ringvej Syd og Ravnsbjergvej i Aarhus.

»Han kører adskillige gange over for rødt i flere kryds og sætter farten højere og højere op. Der var heldigvis ikke mange personer eller bilister på gaden på det tidspunkt,« fortæller kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi, Jacob Christiansen, til B.T.

Da vejene lå forholdsvist øde hen, undgik vanvidsbilisten, der ikke selv havde kørekort, at ramme nogen. Men den 18-årige mand forulykkede til sidst selv.

Mens biljagten stod på, kørte den 18-årige mand med høj fart ind i et vejskilt i krydset ved Ringvej Syd og Christian X’s vej.

»Da han selv kører galt, flygter han fra stedet til fods inden betjentene når frem til stedet. En hundepatrulje leder efterfølgende efter manden, og en politihund med en skarp næse får snuset sig frem til spor,« siger Jacob Christiansen.

Han oplyser, at bilen, som den 18-årige mand kørte i, var stort set totalskade, men at manden ikke umiddelbart selv kom noget til.

Politihunden fik først færten af mandens jakke, der var blevet smidt i flugten. Et par hundrede meter fra ulykkesstedet fandt betjente til sidst den 18-årige mand, der lå og gemte sig i en grøft.

»Det var fuldstændig vanvittig kørsel og meget heldigt, at ingen kom til skade.«

Den 18-årige mand blev anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at køre over for rødt fem gange.

Nu skal politiet følge op på sagen og undersøge, om der skal yderligere sigtelser til for hastighedsovertrædelserne og vanvidskørsel.



Source link

Flere Artikler