Hjem Sport Verdensmester i grufuld ulykke

Verdensmester i grufuld ulykke

af Extra Avisen


Den hollandske cykelstjerne Amy Pieters forulykkede under træning i Spanien og er blevet opereret i hovedet for sine kvæstelser

Verdensmester i grufuld ulykke
Amy Pieters (th.) sammen med Kirsten Wild under en af duoens talrige triumfer. Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix

En forfærdelig hændelse har rystet hollandsk cykelsport.

Den flerfoldige verdensmester i banecykling, Amy Pieters, har været involveret i en alvorlig ulykke under et træningsophold i Spanien.

Det oplyser det hollandske cykelunion (KNWU) på sin hjemmeside

Den 30-årige rytter styrtede på landevejen og pådrog sig alvorlige kvæstelser i forbindelse med kollisionen.

Hun mistede bevidstheden og blev hentet af en ambulancehelikopter.

Fra unionens side lyder det, at Pieters har gennemgået en operation i hovedet som følge af hendes skader, men hollænderne kan ikke komme med nærmere information om hendes tilstand.

– Vi er i øjeblikket ikke i stand til at komme med yderligere meddelelser om ulykken og beder alle om at respektere de involveredes privatliv. Selvfølgelig er vores tanker hos Amy og hendes kære i øjeblikket, skiver KNWU.

Ulykken skete nær byen Calp i Alicante, hvor Pieters opholdt sig med andre ryttere fra det hollandske banelandshold.

Landstræner Fulco van Gulik er blevet i Spanien, mens resten af delegationen er rejst hjem som planlagt.

Amy Pieters er en af Hollands mest succesfulde ryttere og har skabt store resultater i banecykling såvel som på landevejen. Hendes støste bedrifter har fundet sted i veldromen, og hun er tredobbelt VM-guldvinder på banen.

Ved sommerens OL i Tokyo blev hun sammen med makkeren Kirsten Wild nummer fire i parløbet.

Den hollandske duo var favoritter, men deres medaljedrømme løb ud i sandet som følge af følge af et styrt.

Amalie Dideriksen og Julie Leth sørgede for danske sølv ved daværende lejlighed.



Source link

Flere Artikler