Hjem Politik Vestlige journalister stemmer til venstre – og bryder sig ikke om nationalkonservative partier – Ditoverblik.dk

Vestlige journalister stemmer til venstre – og bryder sig ikke om nationalkonservative partier – Ditoverblik.dk

af Extra Avisen


20211110 195653 L
Danske journalister er generelt mere venstreorienterede end befolkningen, viser flere undersøgelser. Det er også situationen i andre vestlige lande. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Stort studie af stemmedata viser, at journalister i 16 ud af 17 lande i Vesten er mere venstreorienterede end befolkningen som helhed. De foretrækker grønne, feministiske og pro-europæiske partier, og bryder sig ikke om nationalistiske og nationalkonservative partier

Danske journalister skiller sig ikke ud fra kolleger i andre lande, når det gælder venstreorienterede synspunkter. I 16 ud af 17 vestlige lande er journalister generelt mere venstreorienterede end gennemsnittet af befolkningen.

Det viser et studie, som fire forskere, heriblandt to danske, har gennemført.

Studiet er omtalt på det borgerlige netmedie Kontrast.dk. Det var samme medie, der for nylig kunne bringe data fra en årlig meningsmåling blandt studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Den viste, at hver fjerde stemmer på Enhedslisten og 70 % stemmer på partier i rød blok.

Læs: På journalisthøjskolen stemmer hver fjerde på Enhedslisten

“Vestlige mediers venstreliberale skævhed” kalder de fire forskere studiet, som er offentliggjort i Journal of Psychological Research.

Som titlen signalerer, står journalister placeret mere til venstre end de læsere, seere og lyttere, de skal forsyne med nyheder. Forskerne har indsamlet diverse undersøgelser af journalisters foretrukne partier og placeret dem på en højre-venstre skala. Kun i Slovenien ligger journalisterne en smule til højre for befolkningen.

“Vi ser, at journalister ud over den klare venstredrejning også har tilbøjelighed til partier, der er grønne, feministiske og pro-europæiske. De mere radikale kommunistpartier støttes ikke i nær så høj grad. Journalister er samtidig glade for EU og meget imod nationalistiske eller nationalkonservative partier,” skriver en af forskerne, Emil O. W. Kirkegaard, på Kontrast.dk

Bryder sig ikke om nationalkonservative partier

Uviljen mod nationalkonservative partier passer med situationen i Danmark. I de seneste målinger fra på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har Dansk Folkeparti fået bare 0,5 % af stemmerne blandt de studerende. Nye Borgerlige har ikke fået én eneste.

I 2012 viste en undersøgelse blandt nordiske journalister, at kun én procent af danske journalister stemte på Dansk Folkeparti. Til sammenligning fik Radikale Venstre 30 % at stemmerne, Enhedslisten fik 17 % og Socialdemokratiet 20 %. Rød blok og radikale fik i alt 80 procent af stemmerne blandt danske journalister.

Journalister har dog ikke altid været venstreorienterede. I følge forskerne lå svenske journalister til højre for befolkningen i 1950erne. Men siden 1970erne er svenske journalister rykket stadig mere til. I 2005 viste en undersøgelse, at ca. 70 % journalisterne støtter partier i rød blok.

Læs mere i Kontrast her

Se undersøgelsen “The Left-liberal Skew of Western Media” i Journal of Psychological Research her

Læs også:

På journalisthøjskolen stemmer hver fjerde på Enhedslisten



Source link

Flere Artikler