Hjem Sport Vil bryde forbandelsen

Vil bryde forbandelsen

af Extra Avisen


De vandt EM-sølv i 2017 og var i EM-semifinalen i 2013 og også med til EM i 2009, men ved VM hviler en forbandelse over de danske fodboldkvinder.

Kvalifikationen kiksede i både 2011, 2015 og 2019, men tirsdag aften kan kvindelandsholdet tage et stort skridt mod VM 2023, når første del af gruppefinalen mod Rusland spilles i Viborg.

– Vores erklærede mål er at vinde puljen, og det er realistisk. Derfor vil vi alle sammen være vildt skuffede, hvis ikke vi bliver etter, siger landstræner Lars Søndergaard til Ekstra Bladet.

Nummer et i gruppen går direkte til VM, mens nummer to skal i playoff. Efter fem kampe har både Danmark og Rusland fem store sejre, men nu venter en kamp med mere modstand mod et rutineret og sammenspillet russisk hold.

– Scenariet er anderledes her, så vi kan ikke forvente at score et par mål i starten og føre 3-0 ved pausen. Spillerne glæder sig, og der er lidt ekstra feber og nerve før kampen.

Men man får kun 12 kroner for ti-krone, hvis I vinder, men 115 for en ti’er, hvis Rusland vinder. Bliver det overhovedet tæt?

– Jeg er sikker på, at det bliver en tæt kamp, men hvis det ikke gør, så vil det da glæde mig, for så er det, fordi vi spiller vildt godt. Det er vilde odds, for de har slet ikke lukket mål ind, og det viser nok, hvor udfordringerne kan komme.

Da Danmark senest var til VM i 2007, var kun fem europæiske lande med, men siden er antallet af VM-deltagere fordoblet fra 16 nationer til 32.

Der kommer 11 europæiske lande til VM, vil det ikke også være pinligt, hvis I som EM-sølvvindere ikke kommer med?

– Det er efterhånden fem år siden, og det er en ny generation, så om det er pinligt, ved jeg ikke.

– Vi har skader til profiler, og hvis vi kan klare os uden dem, så sætter det dansk kvindefodbolds styrke i relief, at vi ikke er afhængige af dem.

Vil bryde forbandelsen
Lars Søndergaard blev dansk landstræner i december 2017 og har kvalificeret kvinderne til EM 2022 i England og kan nu tage et stort skridt mod VM 2023 også. Foto: Anders Kjærbye/dbufoto.dk

 

2023: ?
2019: –
2015: –
2011: –
2007: Gruppespil
2003: –
1999: Gruppespil
1995: Kvartfinale
1991: Kvartfinale

Han henviser til, at hverken Nadia Nadim eller Pernille Harder er med i kampen mod Rusland. Til gengæld er Lyon-angriberen Signe Bruun med, og med 11 mål i fem kampe er hun topscorer i hele EM-kvalifikationen.

– Hun har vist, at hun kan score mål, og jeg håber, at hun kan fortsætte sin målstime.

– Men hun er afhængig af kollektivet, og det var altså først i september, at hun spillede sin første landskamp om point, siger Søndergaard.

Returkampen mod Rusland spilles først i september 2022, mens selve VM-slutrunden indledes 20. juli 2023 i Australien og New Zealand.

– Det er meget eksotisk og lidt af en drøm at komme med her. Det er vigtigt med kontinuitet, så vi kommer ind i en positiv cirkel og får bedre seedninger fremover.

I 2019 var Holland bødlen, der smadrede Danmarks VM-drøm, mens Schweiz var skurken i både 2015 og 2011. Rusland har til gengæld ikke været til VM siden 2003.

Se den danske landsholdstrup her.

Kom tæt på både agent Niclas Jensen og FCK-legenden Dame N’Doye i ‘Agenterne’. Særligt en episode fik agentens hjerte til at springe et slag over.



Source link

Flere Artikler