Hjem 112 Virksomhed evakueret efter syreudslip

Virksomhed evakueret efter syreudslip

af Extra Avisen


Ingen er kommet til skade som følge af udslippet

Tirsdag formiddag er alle medarbejdere i en virksomhed på Park Allé i Brøndby blevet evakueret efter et syreudslip.

Det fortæller operationschef ved Hovedstadens Beredskab Frank Trier Mikkelsen til Ekstra Bladet.

– Vi er ude ved en virksomhed, hvor der har været et uheld med nogle syrestoffer. Det er farlige stoffer, så derfor har vi evakueret, fortæller Frank Trier Mikkelsen.

Var ved at blande
Ifølge operationschefen skete uheldet, da en medarbejder var i færd med at blande nogle stoffer.

– Det udvikler damp, men hun når at komme ud uden at komme i kontakt med dampen, fortæller han.

Frank Trier Mikkelsen understreger, at der altså ingen tilskadekomne er, ligesom udslippet ikke er til fare for omgivelserne.

– Det er begrænset til et lokale i bygningen og kommer ikke ud derfra, siger han.

Hovedstadens Beredskab har indsat såkaldte kemidykkere på stedet.

– Og så er der tilkaldt skadeservice, som skal rengøre lokalet, fortæller Frank Trier Mikkelsen.

– Det tager et stykke tid at få fjernet, så vi kommer til at være der i nogle timer endnu.



Source link

Flere Artikler