Hjem 112 Virksomhed rippet for designermøbler to gange på en nat: Nu efterlyser politiet vidner

Virksomhed rippet for designermøbler to gange på en nat: Nu efterlyser politiet vidner

af Extra Avisen


Hele to gange på én nat, måtte Østjyllands Politi haste til en virksomhed i Aarhus.

Første gang knuste ukendte gerningsmænd klokken 1.25 natten til onsdag ruden til en virksomheds lokaler på Frederiks Plads.

Herefter stjal de designermøbler, som stod på stedet.

Politiet kørte derfor til stedet, hvor de sikrede spor, og flere patruljer ledte efter gerningsmændene – dog uden held.

Men der skulle ikke gå lang tid, før den var gal igen.

Klokken 4.48 gik alarmen nemlig endnu en gang ved virksomheden.

Nu var det en anden rude, der var blevet knust, og endnu flere møbler fra et andet lokale var blevet stjålet.

En patrulje ankom hurtigt til stedet, men endnu en gang var det lykkedes gerningsmændene at flygte.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen og vil gerne høre fra eventuelle vidner. Oplysninger kan gives på telefon 114.



Source link

Flere Artikler